Steep & Deep - Hemsedal  uge 12

16. mar - 23. mar 2025
Hel uge søndag - søndag fra 6.795 kr
Halv uge torsdag - søndag fra 5.995 kr

Lyder det som noget for jer?

Tilmeld dig her

Tag med Steep & Deep på årets hyggeligeste familietur

Denne vinter byder Steep & Deep, i samarbejde med Snowbound, på en oplevelses- og lærerig skitur til det populær og skønne område Hemsedal i Norge.

Børnebase turen, er en unik familieskitur målrettet børnefamilier, der ønsker en mindeværdig ferie fyldt med skiløb, teknisk udvikling, sociale aktiviteter og skiglæde.

Turen kan vælges med enten 7 dage, søndag til søndag, eller 4 dage fra torsdag til søndag.

Vi tilbyder undervisning til alle, der er 5 år eller ældre. Undervisningen vil blive tilpasset af vores dygtige danske instruktører, så du og dit barn får undervisning i trygge rammer, hvor leg og udfordringer går hånd i hånd.

Der vil dagligt være 3 timers skiundervisning leveret af dygtige danske skiinstruktører, som alle brænder for at stå på ski. På 7 dages turen er der undervisning 3 timer hver dag fra mandag til fredag, og på 4 dages turen har alle undervisning i 3 timer fra torsdag til lørdag.

Instruktørerne vil sørge for udvikling gennem sjov, legende og udfordrende undervisning på hele bjerget. Når undervisningen er færdig, kan den resterende tid bruges på skiløb med familien eller med nye venner fra turen. Om aftenen vil der være masser af tid til socialt samvær i hytterne.

Lørdag afholder vi et sjovt slalom-event for alle deltagere, hvor I får mulighed for at køre i en portbane, stifte bekendtskab med konkurrenceskiløb og forstå, hvad det vil sige 'at gå til ski'.


Inkluderet i prisen
Ophold 7 eller 4 nætter i moderne lejligheder med ski-in / ski-out
Liftkort i 7 eller 4 dage til Hemsedal - Børn tom 6 år er gratis
5 eller 3 dages undervisning for både børn og voksne af topkvalificerede danske instruktører
Sociale arrangementer på turen
Slutrengøring af lejligheder
Dansk rejseleder og Steep & Deep ambassadør med på turen
Billig skileje igennem Steep & Deep
Øvrigt praktik

Ugeplan & Transport
Turen er en kør-selv tur. Det anbefales at køre fra Danmark onsdag morgen den 19. marts, med ankomst samme aften. Derved er I klar og veludhvilet til den første dag på ski og undervisning torsdag morgen, den 20. marts. Der vil være undervisning fra torsdag til lørdag, med sidste et slalom-event lørdag. Check-ud af hytterne er søndag formiddag den 23. marts, hvorefter turen går tilbage mod Danmark.
En detaljeret plan for ugen, samt oplysninger om hytte- og holdfordeling, sendes ud inden afrejse.

Forsikring
Du er ved bestilling af rejse igennem Snowbound ApS dækket af Rejsegarantifondens dækning. Vi anbefaler, at du henvender dig til din egen forsikring angående rejse og ulykkesforsikring. Har du ikke en afbestilling og/eller rejseforsikring så anbefaler vi Gouda Rejseforsikring som er klar med hjælp 24/7/365 - følg linket i tilmeldingen.

Ikke inkluderet i prisen
Forplejning, herunder mad og drikke, transport, forsikringer som ikke er nævnt ovenfor, og eventuel skileje er ikke inkluderet i prisen. Slutrengøring er med i prisen, men hytterne skal forlades rengjorte, med opvask taget, ryddet og tømt for skrald.
Det er muligt at fravælge undervisning.

Skileje
Steep & Deep tilbyder billig leje af skiudstyr til alle deltagere gennem deres børnebase. Gennem børnebasen sikres det, at alle får det rigtige udstyr inden skiferien begynder, for at undgå spildtid på den første dag og ømme fødder.

Skiniveau
For at alle får den bedste oplevelse, er denne tur målrettet folk der som minium har haft en uge på ski før. Dette svarer til niveauet "'letøvet". Er du i tvivl om hvorvidt dit skiniveau er indenfor rammerne, så tøv ikke med at kontakte os. Se niveauoversigten nedenfor.

Begynder
For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring) - tilbydes ikke på denne tur, vi henviser til SkiStars skiskole
Let-øvet
Kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring)
Øvet
Kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring)
Erfaren
Behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning
Ekspert
Behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning

Hemsedal - Nordens Alper

Hemsedal er et af de største skiområder i Norge og byder på mere end 20 lifter, 49 pister hvoraf den længste er 6 km. Lang, der er en faldhøjde på 830 m, 4 Freestyle/Snowboard parker, 2 Skicross arenaer, flere slalombaner med tidtagning og ikke mindst et kæmpe stort børneområde.

I Hemsedal kan du stå på ski ned fra tre smukke toppe. Højest er Totten, som hæver sig 1450 meter over havets overflade. Liften tager dig næsten hele vejen til toppen, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over Hemsedal og alle de omkringliggende bjerge. Hvis du står tidligt op, kan du fange solopgangen fra toppen, som er utroligt smuk og med garanti for et minde for livet. Når du står på toppen, er det nemt at forstå, at Hemsedal ofte beskrives som "De Skandinaviske Alper".

Selv den mest erfarne skiløber kan blive udfordret på Hemsedals store udvalg af pister, kombineret med et effektivt liftsystem kan man få rigtig meget effektiv skitid i løbet af en dag. Dette er perfekt til at udvikle sig. I vintermånederne er forholdene konsistente og tilpas kolde, hvorfor pisterne er gode hele dagen.

Hemsedal er kendt for at kunne levere god sne helt frem til 1.maj


Grunde til at vælge lige netop Hemsedal

Bredt udvalg af piste (91 lifter / 53pister)
Flot og idyllisk natur
Snesikkert og gode sneforohld
Meget effektiv skitid
Kort afstand til København (10 timer)
Prisvenlige indkøbsmuligheder
Udfordringer til alle niveauer
Fantastiske børneområder
Mange skønne langrendsspor

Se Hemsedals skisports områder nedenfor

Lækre lejligheder nær pisten

Vi bor i de top moderne og velindrettede lejligheder Totten Lodge, hvor I kan nyde både komfort og central placering. Hver familie har deres egen lejlighed men vi bor tæt på hinanden, hvilket giver mulighed for at lære hinanden godt at kende og for børnene at skabe nye venskaber. Dette er en unik mulighed for at drage inspiration fra andre og nyde hyggelige aftenstunder i lejligheden, hvad enten det står på kortspil, en aften kælketur eller fælles spisning.

Totten Lodge ligger ca. 50 meter fra den nærmeste piste. Det gør det muligt at tage hjem til for at spise frokost før eller efter undervisningen.

Få hyggelige stunder med fælles madlavning og leg med de nye skivenner


Aftenerne byder på tid til afslapning og mulighed for at lave mad sammen. Køkkenerne er udstyret med alt det basale, herunder en kaffemaskine, opvaskemaskine, fryser med mere.

Det er nødvendigt at medbringe nogle få praktiske ting, såsom sengelinned, håndklæder og viskestykker til hytten. En uddybende pakkeliste og information om lejligheder vil blive sendt ud cirka en måned inden afgang.

Lejlighederne er klar fra kl. 17.oo på ankomst dagen. Der er god mulighed for bagageopbevaring og omklædning i SkiStar Lodge.

Se lejlighederne nedenfor
Faciliteter
2-3 soveværelser
1-2  badeværelser
Moderne køkken alrum
Tørreskab
Under 50 m til nærmeste lift
Slutrengøring
Under 500 m til nærmeste indkøb
Wi-Fi

Undervisning

Vores tur er skræddersyet til børnefamilier, hvor både børn fra 5 år og voksne får muligheden for at udvikle deres skifærdigheder under kyndig vejledning af nogle af Danmarks bedste og mest entusiastiske skiinstruktører. Vores instruktører er ikke blot dygtige skiløbere; de er passionerede formidlere, som brænder for at dele deres passion for skisporten med jer.

Alt andet end traditionel skiskole undervisning

 I modsætning til  traditionel skiskoleundervisning, byder vores tilgang på en mere omfattende og spændende læreproces. Vi tror på, at alsidighed er nøglen til at udvikle både skiløb og skiglæde. Derfor strækker vores undervisning sig ud over de almindelige pister for at omfavne alt det, skiløb kan tilbyde. I vil opleve alt fra eventyrlige offpiste-udflugter og legende ture i snowparken til tekniske udfordringer i slalombanen.

Vi er dedikerede til at sikre, at hver deltager, uanset alder eller færdighedsniveau, får en skræddersyet oplevelse, der passer til deres behov og ønsker. Vi inddeler derfor alle deltagere i hold baseret på deres færdigheder, således at hver person får den mest hensigtsmæssige og givende oplevelse. Vores mål er ikke kun at forbedre dine skitekniske færdigheder, men også at inspirere en dybere passion og forståelse for skiløb som både sport og hobby.

 Vi er stolte af at tilbyde en lærerig, sjov og uforglemmelig skioplevelse, der vil efterlade varige minder og måske vække en livslang passion for skiløb.

Det kan du se frem til
3 timers undervisning dagligt mandag til fredag eller torsdag til lørdag af højtuddannede danske instruktører
Undervisning med fælleskabet i fokus
Udvikling af dit eget skiløb
Inspiration til øvelser, udfordringer og træning
Udfordringer og skiløb på hele bjerget
Vejledning til udstyr
Et lærende og udviklende undervisningsmiljø
Maksimal 7 personer på holdet

Lyder det som noget for jer?

Tilmeld dig her