Race Camp - Hintertux, Østrig

19.- 23. Oktober 2024
15.400 kr

Lyder det som noget for dig?

Udsolgt & Afviklet

Kom med Snowbound på Race Camp til unikke Hintertux i Østrig

I uge 43 tager vi til den spektakulære Hintertux gletsjer i Østrig, hvor årets Alpine Race Camp løber af stablen. Turen henvender sig til unge løbere, der ønsker at finpudse deres teknik og styrke på pisten. Med en kombination af intensiv alpin skitræning og målrettet fysisk træning er formålet at løfte niveauet og bygge videre på færdigheder, som skal ruste løberne til den kommende sæson.

I Hintertux bliver vi mødt af ideelle forhold med snegaranti, da gletsjeren tilbyder sne året rundt. Træningen vil foregå på en varieret og udfordrende terræn, der giver mulighed for at arbejde med forskellige tekniske og taktiske elementer i alpint skiløb. Vores erfarne trænere vil sørge for, at alle får tilpasset og målrettet feedback, så hver enkelt løber kan få størst muligt udbytte af ugen.

Når vi ikke er på ski, vil der være fokuseret fysisk træning, der styrker muskulaturen, forbedrer udholdenheden og bidrager til en større kropsbevidsthed på ski. Vi sørger også for at inddrage restituering og undervisning, så løberne er godt rustet både fysisk og mentalt.
Denne camp er ikke blot en uge på ski – det er en uge dedikeret til udvikling, teknik og sammenhold, hvor alle vil opleve progression og udfordringer under sikre og professionelle rammer.


Inkluderet i prisen
Ophold på 4 stjernet Hotel i Hintertux
Liftkort i 4 dage
Træning i 4 dage, i alt 20 timer af top kvalificeret danske trænere
Sociale arrangementer på turen
Øvrigt praktik


Forsikring
Du er ved bestilling af rejse igennem Snowbound ApS dækket af Rejsegarantifondens dækning. Vi anbefaler alle deltagere til at have en afbestillings- og rejseforsikring med tilvalg af skirejse, under rejser med Snowbound. Snowbound samarbejder med Gouda Rejseforsikring som tilbyder en af branchens bedste skirejseforsikringer.

Bestil Afbestilligsforsikring her: Tryghed før Afrejse - Gouda Afbestillingsforsikring
Bestil Rejseforsikring her: Tryghed på Rejsen - Gouda Rejseforsikring

Ikke inkluderet i prisen
Forplejning herunder mad og drikke, transport, forsikringer som ikke er nævnt ovenfor, skileje.

Skiniveau
For at alle får den bedste oplevelse, er denne tur målrettet folk der har stået på ski/snowboard før. Du skal som minimum kunne køre med parallelle ski på blå til røde pister, og kunne tage alle lifte selv. Dette svarer til niveauet "'øvet". Er du i tvivl om hvorvidt dit skiniveau er indenfor rammerne, så tøv ikke med at kontakte os. Er du normalt aktiv derhjemme og er klar på en udfordring, vil du allerede efter første dag rykke dig meget, såfremt du f.eks. ikke føler dig helt komfortabel med røde pister endnu. Se niveauoversigten nedenfor.

Begynder
For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring)
Let-øvet
Kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring)
Øvet
Kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring)
Erfaren
Kører sorte pister med kontrol over spor og hastighed
Ekspert
Behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning

Lyder det som noget for dig?

Udsolgt & Afviklet