Skiløb er altid fantastisk, men alligevel så har de fleste et par skioplevelser, der stikker ud som noget ekstraordinært. Vi brænder for at give dig den ekstraordinære oplevelse og med et liv i bjergene ved vi hvor vi skal lede efter den.
Der er undervisningen du finder i den lokale skiskole og så er der undervisningen som leveres af passionerede højtuddannede skiinstruktører i gennemtænkte rammer.
Oplevelser skal deles. Derfor er fællesskabet i centrum på alle vores ture - både på sneen og når dagens indtryk skal bearbejdes.
Vi kan kun frembringe enestående oplevelser ved at tilpasse alt lige fra ophold, uddannelse og indhold specifikt til dig, dine kunder, kollegaer, medlemmer eller venner.
Med en baggrund fra DSkiF's Alpine forbundshold, Den Danske Skiskole samt træning af internationale topatleter, besidder teamet bag Snowbound viden og forståelse for hvordan undervisning skal leveres, så den er udviklende på den korte bane, motiverende på den lange og spændende fra første dag. Vores samarbejdspartnere er udelukkende talentfulde trænere og instruktører fra Den Danske Skiskole og SkiSportDanmark, som vi har en tæt relation til.
Læs mere om vores undervisningSkiløb er den perfekte blanding af adrenalin, bevægelse, natur og oplevelser.
Vi planlægger turen derhen, hvor du gerne vil. Vi har selvfølgelig et par gode forslag.
Hvis du bare skal fragtes fra A til B og have booket lidt ophold, så er vi ikke den rette samarbejdspartner for dig - der er heldigvis rigtig mange som kan tilbyde netop det. Vi vil gerne levere værdi og det kan vi gøre gennem blandt andet undervisning. Undervisningen er mange ting og behøver ikke kun være en instruktør, der kloger sig på din skiteknik. Undervisning er også at lære dig at færdes i backcountry eller give dig en bedre forståelse for terrænsikkerheden. Og vigtigst af alt: undervisning er rigtig sjovt - hvad end der ligger i det - hvis du har en dygtig underviser.
Vi varetager som udgangspunkt kun grupperejser, men mange af de grupper, samarbejdspartnere, firmaer eller klubber vi arrangere ture for, vil du kunne deltage på som privatperson.
Det afhænger af turen og konceptet. Vi har ture, hvor alle er velkomne - eksperten til begynderen og vi har ture, hvor der sættes krav til ens tekniske niveau. Du vil altid kunne læse dig frem til om turen passer til dig og dit skiniveau.